Boliva
DanAdopt har formidlet børn til adoption fra Bolivia ad flere omgange. Seneste har der været en løbende formidling siden 2004, hvor Bolivia tilsluttede sig Haagerkoventionen om international adoption. Dog har vi ikke kunnet sende nye ansøgninger siden sommeren 2009, da vi venter på, at de bolivianske myndigheder godkender os som samarbejdspartner for en ny periode. Den sidste familie på vores Boliviaventeliste har hentet barn i januar 2013, og formidlingen er nu på hold indtil videre. De bolivianske myndigheder har ikke underskrevet samarbejdsaftale med nogle lande siden 2009, men vi forventer at dette vil ske igen inden for en overskuelig fremtid.
I Bolivia arbejdes der med den statslige organisation ONAMFA, der har ansvaret for alle anliggender, der angår børn, kvinder og familier.
Børnene kommer fra børnehjem over hele landet, både private og offentlige. Børnehjemmene har meget forskellig standard, normalt er de bedst udstyret i de største byer. Der er børn til adoption i alle aldersgrupper. I højlandet er de fleste børn af ren indiansk oprindelse, i den lavereliggende halvdel af landet er de ofte af mere blandet etnisk baggrund. Næsten alle børn er registreret som hittebørn, i nogle byer er det muligt at aflevere sit barn til børnehjemmet anonymt f.eks. i en lille ’karrusel’, der sidder i muren ud mod gaden.
Venteliste
Vi har pt. ingen på venteliste, da vi afventer genakkreditering fra de Bolivianske myndigheder.
