Tilknytning

Alle adoptivbørn uanset alder har oplevet mindst to svigt i deres korte liv. De er blevet svigtet af deres biologiske forældre, og de er blevet flyttet fra deres første hjem (børnehjemmet eller plejefamilien) til en ny familie og et fremmed land. Mange af børnene har oplevet mere end to svigt. De har måske opholdt sig flere forskellige steder siden bruddet med den biologiske familie, og indtil de ankommer hos deres nye familie.

Det kan tage rigtig lang tid for nogle af disse tidligt svigtede børn at knytte sig følelsesmæssigt til en ny familie. Generelt er det kendetegnende for adoptivbørn, at de har udviklet overlevelsesstrategier for at undgå at mærke smerten af de forskellige svigt, de har oplevet.

For at hjælpe barnet skal I, som nybagte forældre, gøre jer fortjent til det. I skal vinde jeres barns tillid og skabe en følelsesmæssig tæt kontakt. Jeres barn skal turde slippe sit forsvar og mærke glæden ved den tætte kontakt, ikke mindst skal barnet turde tro på, at den følelsesmæssige kontakt denne gang vil vare ved.

 

Langt de fleste adoptivbørn får med tiden et tæt og naturligt forhold til sin nye familie. De mindste børn tilpasser sig og knytter sig som regel meget hurtigere end de større børn. De mindre børn vil sædvanligvis være godt integrerede og tilpassede i familien indenfor det første år, hvorimod de større børn sædvanligvis har brug for en længere periode. Det er dog også her meget vigtigt at huske på at alle børn er forskellige, så det, vi her beskriver, er et generelt billede.

Tidlig stimulering af evnen til at knytte sig til andre mennesker er meget vigtig for børns udvikling. Det er en medfødt evne, der bliver udviklet, når der opstår tætte relationer til andre mennesker.

Det nyfødte barn har denne tætte relation til sin biologiske mor fra tiden i livmoderen. Den tryghed og overlevelsessikkerhed, der er forbundet med forholdet mellem mor-barn, forsvinder dog lige så snart barnet bliver afleveret til adoption.

 

De fleste adoptivbørn fra udlandet har været på børnehjem inden adoptionen.

På børnehjemmene oplever børn, at voksne hele tiden kommer og går. Det er ikke så tit, der er nogle helt specielle voksne, som barnet kan knytte sig til. Der kan være stor udskiftning blandt personalet på børnehjemmene, og der kan være flere forskellige plejepersoner knyttet til det enkelte barn, eller barnet kan have opholdt sig på flere forskellige institutioner.

Mange børn har derfor oplevet, at der ikke har været en særlig voksen som har været mere betydningsfuld for barnet end andre. Derfor kan barnet have vanskeligt ved at knytte sig til et nyt forældrepar. Barnet skal først turde tro på, at dette forældrepar ikke har tænkt sig at forsvinde igen.

Børn der har været i familiepleje inden adoptionen har også været udsat for svigt. Måske har plejefamilien haft flere børn (fire-seks) og børnene har derfor ikke haft den helt tætte kontakt til en voksen.

 

Jeres barn kan vise tegn på omsorgssvigt på mange måder. Adopterer I et større barn, er der stor sandsynlighed for at barnet savner de andre børn fra børnehjemmet og sine vante omgivelser. Derfor er barnet måske slet ikke indstillet på at knytte nye relationer til sin familie. Barnet beskytter sig mod endnu et svigt ved at undgå, at personerne kommer for tæt på.

Det er helt almindeligt, at jeres barn udtrykker sine frustrationer og afmægtighed med vrede eller angst. Disse følelser kommer til udtryk på forskellige måder. Nogle børn har måske udviklet alarmerende adfærd for at kompensere for den ustabile voksenkontakt, de hidtil har haft. Nogle børn rokker med hovedet eller overkroppen, når de bliver ladt alene eller bliver kede af det, de sutter ekstremt voldsomt på fingre eller sengetøj, slår på sig selv eller andre, eller har en lignende adfærd.

 

Barnet kan også reagere modsat ved at være helt ukritisk i sin kontakt til fremmede, så I kan få følelsen af, at I er ligegyldige for barnet. Nogle børn bruger det at ignorere forældrene som en slags straf. Det er barnet, som straffer sig selv, og det er meget vigtigt, at I ikke lader jer afvise.

Adfærden er jeres barns måde at udtrykke dets ønske om kontakt, omsorg og kærlighed, selv om det ser ud som det modsatte. Tag jeres barn til jer og vis accept og indlevelse i dets adfærd.

Prøv at forstå jeres barns reaktioner og giv barnet lov til at udtrykke alle sine følelser. Selv om det gør ondt at se jeres barn græde eller vise vrede, er det sundt og nødvendigt at lade sorgen komme til udtryk, således at jeres barn kan acceptere bruddet med fortiden og opnå en ny sammenhæng mellem de mange afsnit af sit liv.

 

Det er vigtigt, at jeres barn oplever, at uanset hvad det gør eller ikke gør, så er mor og far der. I stiller ikke betingelser for kærligheden. Det vil tage lang tid at erstatte frygt med tillid til nye mennesker.

Børn, som er sarte, knytter sig oftest til én person ad gangen. Det kan betyde at jeres barn i en periode er panisk angst for at lade den ene af jer ude af syne af frygt for, at denne forsvinder eller svigter.

Jeres barn kan også kræve uhæmmet meget opmærksomhed og vil måske være misundelig på enhver opmærksomhed, I viser til andre og især andre børn. Det er vigtigt at bekræfte jeres barns kærlighed ved at vise tålmodighed, ikke skælde ud og samtidig fortælle jeres barn, at I godt kan holde af flere personer på samme tid.

 

Med tiden vil jeres barn kunne knytte tætte relationer til hele sin nye familie og andre vigtige personer i dets liv. Processen tager dog tid.

Langt de fleste adoptivbørn klarer sig rigtig godt i deres nye liv og familie. Det kan skyldes, at børnene under opholdet på børnehjem ofte har udviklet evnen til at klare sig bedst muligt blandt de andre børn. Det er ofte evner, uanset hvordan de kommer til udtryk, som børnene vil beholde resten af livet, og som, når de blandes med omgangsformer fra familien og vilkårene i Danmark, giver børnene en god ballast til at klare sig.