Når barnet skal passes ude 

 
Det er en stor omvæltning både for børn og forældre, når barnet efter endt barselsorlov enten skal i institution, blive passet hos en dagplejemor eller af andre.
Hvilken pasningsløsning, der er den rigtige for netop jeres barn, er I som forældre de bedste til at vurdere. Nogle adoptivbørn vil måske trives bedst hos en dagplejemor med kun få andre børn og andre vil være så psykisk stærke, at de vil kunne trives i en vuggestue eller i en børnehave.
Hvordan en indkøring til denne nye fase i livet kommer til at forløbe, afhænger meget af det enkelte barn og dets forældre, samt den institution barnet skal tilknyttes. Her er der ingen forskel på, om barnet er biologisk eller adopteret.
 
Adoptivbørn og særlige omstændigheder
Adopterede børn er lige så forskellige som alle andre børn. Så det er vigtigt at se, høre og føle det enkelte barns behov. Generelt skal man dog være opmærksom på, at de adopterede børn har en særlig skrøbelighed.
Man skal huske på, at alle adoptivbørn, uanset hvor gamle de var, da de kom til Danmark, har oplevet mindst to svigt i deres liv. De har som regel i en periode tidligt i livet manglet familiemæssige og sociale relationer til at dække deres behov for kontakt og omsorg. Det kan komme til udtryk ved, at de har svært ved at indgå i sociale eller følelsesmæssige relationer på samme måde som jævnaldrene børn. De fleste adopterede børn skal have tid til at finde ud af, hvad det vil sige at knytte sociale og følelsesmæssige relationer, og de skal først til at lære, hvordan man gør det.
 
Minder om børnehjemmet
Mange adopterede får en følelsesmæssig oplevelse af at vende tilbage til fortidens børnehjem, når de starter i en institution. Der kan blive aktiveret en stor angst for at blive forladt, svigtet og ladt alene. Derfor er det meget vigtigt, at barnet inden institutionsstart har været sammen med sine adoptivforældre i en så tilstrækkelig lang periode, at tilknytningen mellem dem er etableret og godt i gang.
Når man begynder i en institution, er det vigtig at give sit barn ekstra opmærksomhed ved at tale rigtig meget med barnet, om det der skal ske. Sig f.eks. til barnet; du skal kun være her mens mor/far er på arbejde, du skal aldrig blive her, jeg kommer altid og henter dig igen.
Børn græder. De græder, når de er kede af det. De græder, når de slår de sig eller på andre måder er utilfredse med det, der skal ske. Gråd er børns måde, at vise deres følelser på. Som forældre ved man godt, at der forskel på gråd. På grund af barnets baggrund skal man som forældre være ekstra opmærksom på, om der er tale om ”angstgråd”, hvis barnet græder hjerteskærende, når du forlader det i institutionen. Som forældre ved man godt, når ens barn græder af angst og så må man for alt i verden ikke forlade sit adoptivbarn. En start i institution kan bringe minder tilbage om tiden på børnehjem.
 
Reaktion på en eller anden måde
Det er helt almindeligt, at barnet reagerer enten meget kraftigt eller slet ikke, når det starter i institution. Det afhænger af barnet. Ved at forberede institutionsstarten grundigt, kan man være med til at forebygge, at adopterede børn bliver bragt tilbage til de dybereliggende følelsesmæssigt svigt, de har oplevet tidligere.
Man kan f.eks. sikre at barnet starter i en institution med overskuelighed, faste rammer og et gennemgående personale, så barnet har mulighed for at knytte sig til nogen uden at miste disse relationer hurtigt igen. Allerede inden institutionsstart kan man tage initiativ til at etablere et tæt samarbejde med institutionen omkring indkøringen.
Hvis pædagogerne i den pågældende institution ikke ved noget om adoptivbørn, er det muligt at medbringe noget materiale til dem om emnet. Adoption og Samfund har bl.a. udgivet en pjece ”Når adoptivbørn skal passes” med informationer og råd til personale, der passer adoptivbørn.
 
Symptomer på manglende stimulation
Denne utilstrækkelige stimulation af sanser og følelser i en tidlig alder kan komme til udtryk på mange måder, når barnet når pasningsalderen.
• Motorik – generel underudvikling af motorik og balanceevne
• Tilknytning – svært ved at knytte sig til både voksne og andre børn
• Sociale relationer – svært ved at indgå i almindeligt samvær og leg med andre børn
• Følelsesmæssige relationer – manglende tillid til både voksne og andre børn
 
Hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for netop dit barn, så tal evt. med sundhedsplejersken og/eller en PAS-konsulent om, hvad der evt. kunne være den bedste løsning.
 
Relevante pjecer og artikler 
Adoption og Samfunds pjece ”Når adoptivbørn skal passes” med informationer og råd til personale, der passer adoptivbørn. Læs her.
 
På specialpædagogernes hjemmeside ligger der ligeledes en artikel om institutionsstart: ”Adoptivbørn kræver noget særligt”. Læs her.
 
 
 
 

Institutionsstart

 
 
DanAdopt | Hovedgaden 24 | DK-3460 | Birkerød | E-mail: mail@danadopt.dk | Tlf: 4581 6333 | Tlf. tider: Man.-tirs.-ons. & fredag kl.10-12, tor. kl. 13-15.