Sidst opdateret: 
 
 

Internationalt samarbejde

 
DanAdopt er medlem af to internationale netværk EurAdopt og Nordic Adoption Council (NAC). Begge organisationer har fokus på bedre rettigheder for adoptivbarnet samt det etiske ansvar, alle involverede har i forhold til adoptioner.
 
Begge organisationers arbejde bygger på de fundamentale principper i "FN konventionen om barnets rettigheder" fra 1989 og "Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner" fra 1993. Begge organisationer samarbejder desuden med Det Permanente Bureau i Haag (HCCH). 
 
Haagerkonventionen fastligger de overordnede etiske retningslinier for beskyttelse af børn og internationale adoptioner med en række guidelines. Ved at blive medlem af Euradopt og NAC forpligtigere organisationerne sig i langt højere grad til også at overholde de etiske retningslinier.
 
 
 
 

Nordic Adoption Council (NAC)

DanAdopt er et af de stiftende medlemmer af NAC, som er en samarbejdsorganisation for 15 nordiske adoptionsorganisationer. Blandt medlemmerne er der tre danske organisationer - AC Børnehjælp, Adoption og Samfund samt DanAdopt.
 
NAC's mission er først og fremmest at formulere og fastholde det etiske grundlag for adoptionsarbejdet i de nordiske lande. Det vil sige fastholde perspektivet for adoptioner, så barnet er i centrum og sørge for, at de adopterede får de bedst mulige opvækstbetingelser.
 
Der er nordisk møde i NAC hvert andet år, samt et såkaldt formandsmøde i årene indimellem.
 
Formanden for DanAdopts bestyrelse, Sten Juul Petersen, blev i september 2009 genvalgt som formand for NAC på Nordic Meeting i Island. Sekretariatsfunktionen ligger pt. i DanAdopt.
 
 

EurAdopt

EurAdopt er en paraplyorganisation for Europæiske adoptionsformidlende organisationer. Der er i øjeblikket 28 medlemmer af EurAdopt, fordelt på 12 vesteuropæiske lande. Blandt medlemmerne er der to danske organisationer - AC Børnehjælp og DanAdopt. EurAdopt har et Council, som består en repræsentant fra hvert land og et Executive Board med 3 Council medlemmer. Formandskabet skifter og en formand kan sidde i maksimalt 4 år. 
 
Organisationen har hovedfokus på at styrke etikken i adoptionsprocessen gennem samarbejde med de centrale myndigheder i Europa og i afgiverlandende. EurAdopt holder en stor General Meeting konference hvert andet år, med deltagelse fra både medlems- og afgiverlande. Council afholder løbende møder i den mellemliggende periode.
 
Medlemmer af EurAdopt skal underskrive og overholde en række etiske regler, som organisationen bekender sig til. EurAdopt har ligesom NAC været med i samarbejdet omkring Haagerkonventionens tilblivelse i 1993 og med som deltager på alle Special Commisions siden.
 
 

Int. samarbejde

 
DanAdopt | Hovedgaden 24 | DK-3460 | Birkerød | E-mail: mail@danadopt.dk | Tlf: 4581 6333 | Tlf. tider: Man.-tirs.-ons. & fredag kl.10-12, tor. kl. 13-15.