Sidst opdateret: 12-03-2012 03:37

Børn søger forældre

 

Vi har ofte papirer på børn, som ikke umiddelbart er vurderet til at kunne adopteres af familier med en almen godkendelse.

Vi har en særlig tilladelse fra de kinesiske myndigheder CCAA til at arbejde med at finde familier i Danmark til kinesiske børn, som har en eller anden form for helbredsproblemer.

Denne formidling omtales som Greenline-formidling.

Jævnligt har vi også papirer på børn fra Indien og Vietnam, ligesom der også kan være børn fra andre af vores lande, som vi samarbejder med, og som vi forsøger at finde familier til.

Sådan gør vi i DanAdopt
Vi har en lille "bog", hvor vi noterer familier, som er interesserede i at adoptere vores special-need børn. Denne bog har efterhånden vokset sig rimelig stor. Det er fra den vi i første omgang forsøger at finde egnede familier til vores børn. Det lykkes tit og ofte. En gang imellem er der ikke lige familier i bogen til et eller flere børn. 

Så omtaler vi dem her på siden.

Når vi udvælger familier fra vores "bog" foregår det efter meget individuelle kriterier. Vi ser selvfølgelig på om barnets alder svarer til den aldersgodkendelse, den pågældende familie har. Men vi kigger særligt på om der er individuelle hensyn at tage i hver enkelt sag. Dels i forhold til om det er en sag, der har varet meget længe, om familien er i klemme andre steder osv. Det prioriterer vi meget højt. 

Vi spørger kun én familie ad gangen. Hvis familien siger nej, går vi videre til den næste. Det er klart, at det altid vil være barnets tarv, der kommer fremfor alt andet. Hvis der er familier i "bogen", som endnu ikke er godkendte til adoption, bliver de spurgt efter familier, som har en godkendelse.

Er du interesseret?

Vi vil meget gerne notere dig/jer i vores bog, hvis du/I er interesseret i at blive kontaktet af os, hvis der skulle være et barn med særlige behov som søger en familie.

Ring eller send en mail til socialrådgiver Mette Garnæs eller sundhedsplejerske Dorit Glintborg.

 

 

 

 

Børn søger forældre

 

 
DanAdopt | Hovedgaden 24 | DK-3460 | Birkerød | E-mail: mail@danadopt.dk | Tlf: 4581 6333 | Tlf. tider: Man.-tirs.-ons. & fredag kl.10-12, tor. kl. 13-15.